To måneder efter fik jeg igen ikke min menustation efter de 38 dage, så tænkte jeg at nu måtte den være der, jeg tog en graviditetstest, men igen var den negativ. Jeg ventede en dags tid og bestemte mig for at ringe til lægen og høre om hun ikke kunne tage en blodprøve, dette fik jeg hende overtalt til. Og rigtig nok den var positiv, jeg rystede og kunne næsten ikke sige noget, jeg var bare så glad. Så var den sidste uges tid med ondt i maven, kvalme og træthed forståelig nok.
Så nu er jeg i uge 6 og det hele er nyt og spændene.
Vi har holdt Milos 2 års fødselsdag, hvor han kunne vise frem at han skulle være storebror, jeg tror dog ikke han helt forstår hvad vi mener endnu, det kommer nok når maven kommer frem, men glad ser han ud.