1. graviditet

D. 10 december var jeg en tur til lægen, fordi jeg ikke følte at alt var som det skulle være inden i min krop. På daværende tidspunkt var jeg ikke klar over at der voksende et lille liv inden i min mave. Min kæreste sad ude i venteværelset og ventede. Da jeg kom ind til lægen, fik vi en lille snak, og jeg fortalte at jeg ikke havde haft menstruation i ca. tre måneder, men jeg havde dog taget en graviditets test som viste negativ. Så hun valgte at undersøge mig, jeg lå der og tankerne fløj i gennem hoved på mig, frygtede at hun om lidt ville fortælle mig at jeg var steril eller nået i den dur (mit største ønske var at blive mor, så det var en evig frygt). Men så kiggede jeg op på skærmen, og der svømmede den dejligste lille ting rundt, tårerne begyndte at trille, jeg kunne slet ikke skjule mine følelser, den lille ting havde arme og ben, jeg fik lægen til at hente min kæreste, og da han kom ind og kiggede op på skærmen, blev han helt mundlam, den lille ting var en baby, det var vidunderligt smukt, og starten på et nyt eventyr, som mor og far!!

De første par uger var noget af en omvæltning, man skulle fortælle familie og venner om det lille vidunder, plus jeg var 12+6 uger henne, så skulle op og have lavet nakkefolds scanning hurtigst muligt. Men ikke nok med det så var vi også i fuld gang med at flytte, vi havde lige fået vores første fælles lejlighed. Så der var nok at se til. Nakkefolds scanningen gik godt, der var stadig et lille væsen der svømmede rund, og lavede kunstner. Efter et lille stykke tid fik jeg brevet med svar og det var 1:20000, så vi var godt tilfredse(det er det højeste man kan få). Vi var så småt begyndt at falde til i vores nye lejlighed, vi fik indrettet alt med den bagtanke om at der skulle være plads til en lille baby. Vi begyndte at vende os mere og mere til tanken om at vi nu skulle være mor og far.

Jeg ville lave en list med ønsker til min fødsels og som inspiration, havde jeg læst dele af denne bog "Smertefri fødsel" af Anja Bay. Det er en super lærerig bog, om hvordan man kan hjælpes til at håndtere fødslen, både før og imens. Der er instruktioner til vejr træknings øvelser, knibeøvelser mm. Der er også svar på nogle af de spørgsmål jeg i hver fald sad med, og mange af dem havde jeg egentlig ikke lyst til at spørger nogen om, så det var en lettelse at de var besvaret her. Nu vidste jeg ikke så meget om det at føde, så havde en smule svært ved at forholde mig til øvelserne, men da jeg fødte, tænkte jeg tilbage på dem, også var de faktisk en go hjælp. Næste gang jeg skal ha et barn, vil jeg bestræbe mig på at læse hele bogen, for der har jeg nemmere ved at sætte mig mere ind i tingende.

Mine ønsker til fødslen

1) Ingen smertestillende, med mindre jeg ombestemme mig

2) Jeg ønsker at komme i badekar under veerne

3) Barnet skal op til mig med det samme, og tag det kun væk hvis det er nødvendigt

4) Min kæreste ønsker at klippe navlesnoren når pulsen er ophørt

I mit tilfælde var det ikke så vigtige at havde dem med, da det hele forgik meget roligt. Jeg havde ikke så ondt til at starte med, så vi kunne godt havde en samtale om det. Men hvis man nu kom ind og havde meget ondt, og stort set var i fuld fødsel, så kunne det jo være godt at manden lige kunne give det til jordmoderen, så vidste hun det hurtigt.

Så kom dagen hvor jeg skulle til gennem scanning, jeg havde både min mor, min søster og min kæreste med. Hun putter cremen på min mave og startede, og op på skærmen dukkede den dejlige lille baby op igen. Jeg fortæller sygeplejersken at vi ønsker at få kønnet at vide, hun siger hurtigt at det er meget tydeligt at det er en lille dreng der ligger der, så vi skal ha en søn! Scanningen viste at han var sund og rask, meget gennemsnitlig, kun en lille smule kort.

Nu kunne jeg slet ikke vente med at købe alverdens drenge ting til vores lille vidunder.