Mit lille liv: Fødsel

Min 1. fødsels historie

Vi skulle til min lille nieces fødselsdag, og de boede et stykke fra os, men vejret var bare så godt, så vi besluttede os for at vi godt kunne gå der over. Jeg havde en del ondt (men det plejede jeg at få når jeg gik) så vi måtte gå ret langsomt, da vi kom der over skyndte jeg at sætte jeg mig ned, og tænkte ikke videre over det, selvom alle var en smule bekymret for mig derover.
Da det sluttede sagde alle til mig, farvel og held og lykke med fødselen hvis vi ikke ses inden (og det blev i hver fald svært at nå) også blev vi heldigvis kørt hjem. Vi satte os og så lidt serie (game of thrones), vi var ikke så sultne med besluttede at lave lidt aftensmad inden vi gik i seng(det blev jeg glad for sener), så kl. blev 12, og i det jeg lagde mig ind i sengen, så lød der et lille plup, og så føltes det som om jeg tissede, jeg satte mig op og klemte benene sammen, men ingen ting hjalp det. Jeg rystede i stemmen og kaldte på min kæreste som stod i køkkenet, han hørte ikke hvad jeg sagde og svarede bare: to sekunder. Da han så kom ind, sagde jeg bare, jeg tror mit vand er gået, han gik helt i panik da vi slet ikke var forberedt på at det skulle være nu, da min termin først var om 17 dage. Jeg ringede først til min mor, for lige at tjekke om hun nu mente at det godt kunne være rigtigt, og hun sagde bare at jeg skulle skynde mig at ringe til hospitalet. Da jeg fik snakket med jordmoderen, blev vi enige om at jeg bare skulle prøve at sove, også komme der op kl 8. Jeg havde endnu ikke ondt, jeg rystede bare over hele kroppen, jeg var meget nervøs ved tanken om hvad jeg nu skulle til at igennem. Inden jeg begyndte at vende mig til tanken om at nu var det nu, så jeg kunne slappe af, begyndte jeg at få ondt, i starten føltes det som utrolig slemme menstruations smerter, og det blev kun værre, hver gang jeg lage mig ned, så gjorde det voldsomt ondt, og når jeg rejste mig og gik lidt rundt, gik det i sig selv igen og sådan forsat det. Min pap mor ringede flere gang i løbet af natten, lige for at høre hvordan det gik, og min mor kom tidligt om morgen, for at køre os til hospitalet, det var en utrolig hård nat! Men jeg skulle bare vide at det var ingen ting i forhold til de næste 10 timer.

Vi var blevet vist ind i det her store flotte hvide rum, i hjørnet stod der et bade kar og på modsatte væg var der en stor sanse tavle som viste skikkelser i forskellige beroligende farver og lavede beroligende musik, midt i rummet stod der en seng, og der satte jeg mig også kom der en ve, jeg lukkede øjnene og lod smerten fylde min krop, også var jeg tilbage igen, min mor smilede til mig, og gav min fod et klem. Jordmoderen kom ind, hun så meget glad ud, på trods af at hun var blevet kaldt på arbejde, en del tidligere, end hun skulle, hun hilste pænt, og fortalte en masse ting jeg ikke helt husker, men hver gang der kom en ve, var alle stille og lod mig lukke mig ind i mig selv for at tage i mod smerten, også forsatte hun med at spørger bag efter, hun lyttede på til maven, for at høre om han havde det fint der inde, og det havde han. Min mor sagde farvel og tog hjem.
Jordmoderen skulle undersøge mig og jeg var 4 cm åben, så jeg behøvede ingen ve drop, heldigvis. Da jeg ikke er så glad for nåle, valgte jeg heller ikke at få rygmarvsbedøvelse.
Jeg fik mere og mere ondt, og det hjalp ikke længere at gå rundt, jeg prøvede at side på hug i sengen, jeg sad på en stor bold, lå på ryggen og på siden, men det hele hjalp kun i meget kort tid, da jeg så var 7 cm åben, fik jeg lov at komme i badekar, og der fik jeg lige 10 minutters fred fra veerne, det var lykken, og da der så kom en ve, så sad jeg bare foroverbøjet og kunne holde fast i badekars kanten, det var virkelig rart, Det kan klart anbefales! Min kæreste var sød til at berolige mig og sige søde ting.
Nu var kl ved at være 16 og jeg var kommet op i sengen igen, jordmoder spurgte om hun måtte undersøge mig, og jeg bestemte mig for at det måtte hun ikke, for hver gang hun gjorde det, fik jeg en ekstra ve og det gad jeg virkelig ikke, men hun valgte så lidt efter at omformulere hendes spørgsmål til at hun blev nød til at undersøge mig nu, og det måtte hun jo så gøre.
Hun fandt ud af at jeg nu var 10 cm åben, og pres veerne nu var begyndt. Hvis jeg før syntes at havde sindssygt ondt, så ved jeg ikke hvordan jeg skal forklare den her smerte, selv når jeg ikke havde en ve, så gjorde det pisse ondt. Mange havde fortalt mig at pres veerne var rigtig "rare" men det er jeg meget uenig i. Jeg pressede og pressede, og toppen af en lille brun håret baby kom frem, men så forsvandt det igen da pres veen var slut, og sådan blev det ved i et kvarters tid. Men lidt efter lidt kunne man se mere og mere af ham, har min kærester i hver fald fortalt, jeg fik dog lov at se og rør en enkel gang, men det var godt nok ikke det jeg havde lyst til i situationen, jeg ville egentlig bare gerne sove! Det blev mere og mere langtrukne, og der var bare ikke nok gang i pres veerne, men så valgte de at lave akupunktur i min lille tå, det fik de lov til mod en lille smule diskussion, men hold kæft hvor det hjalp, så efter 45 minutters pres veer så sagde det plup og vores lille søn kom op i mine arme, han var så lille, jeg kiggede bare på ham og smilede, alt træthed og smerte forsvandt, og jeg kiggede bare på det her lille vidunder, som jeg ville gøre det hele om igen for hans skyld. Han var så fantastisk!