Det er nogle lange aftner vi har for tiden. Da han var helt lille, var der ingen problemer med at få ham til at sove, et bryst i munden også var der ro. I en lang periode kunne vi endda bare ligge ham ind i hans seng og sige godnat, også sov han bare. Men så en aften var han lidt ked af det og jeg lod ham falde i søvn i vores seng og efter der skulle han vugges, nussehår, få sutteflaske og helst også falde i søvn i mor og fars seng.
Så blev det til at han bare skulle have sutteflasken i sin egen seng, også 7 minutter efter listede vi ind og skiftede sutteflasken ud med en sut. Men så blev han så stor at sutteflasken skulle væk, også startede vi forfra med at skulle vugges, nussehår og helst i mor og fars seng.
Men nu, ja, nu vil han bare helst være vågen, helt ind til han ikke kan holde sig oppe mere, men så ligger vi ham også bare ind i sin seng, og så falder han selv i søvn. MEN... så ligger han der inde i sin seng og vender sig og små græder lidt, men vi har erfaret, at han sover lidt imens, så vi lader ham ligge lidt og så efter kort tid så sover han, helt ind til næste morgen :D
Jeg tror at det er meget vigtig at lære dem fra de er helt små (ikke de første måneder) at det ikke er fagligt at falde i søvn alene i sin egen seng. Men det er meget svært og det lykkedes ikke helt for mig her første gang, men kæmper stadig.
Hvad er jeres erfaring? skriv gerne jeres erfaringer og evt gode råd i en kommentar
Husk at alle børn er forskellige og kræver hver i sær, vidt forskellige rutiner. Men det skader ikke at prøve andres erfaringer af (;
Ingen kommentarer:
Send en kommentar