Men så er der de dage hvor far er alene med Milo, de hygger sig også rigtig meget og får leget med alt legetøjet, men der er Milo bare ikke lige så opmærksomhedskrævende, han kan godt lige bruge en halv time på at side og lege selv, mens far får ordnet de ting han skal nå.
Men så.. idet øjeblik jeg træder ind af døren, så begyndet han at græde og vil straks op til mig og vil kun lege hvis vi sider sammen med ham.
Og der tænker jeg bare, har jeg måske været for overbeskyttende, for pylret eller måske været der for meget. Det er selvfølelig rigtig dejlig med alle de krammer jeg får mig i løbet af dagen, men der er efterhånden en smule hårdt at jeg ikke kan nå nogle af de ting jeg skal i løbet af dagen, jeg kunne godt lige bruge den halve time hvor han lige kunne lege lidt selv, men det kommer vel på et tidspunkt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar